Pyh.......

Det har været en lang ventetid, men heldigvis var svaret på min storebrors operation positiv, så nu står han også overfor 5 års kontrol. Man kommer til at tænke lidt anderledes når man pludselig er tæt på en alvorlig sygdom, det er lidt ærgerligt at de fleste mennesker er sådan indrettet at de først skal mærke tingene på egen krop, før de virkelig værdsætter det som er vigtigt.
Når jeg går rundt i byen tænker jeg sommetider på hvad folk har at slås med, mange ser triste og nedtrykte ud, andre bare neutrale og nogle få glade. Ja man kan ikke se ind bag facaderne - desværre eller heldigvis.......man kan jo ikke bare sige til en fremmed " du ser trist ud er der noget galt?" Eller kan man?

Min storebror.

Ja der skete jo det at min storebror også fik fjernet et modermærke, faktisk samme sted på ryggen hvor også mit sad. Han har nu fået besked/svar og det var desværre heller ikke positivt. Han skal på mandag indlægges og have sine lymfekirtler undersøgt og tirsdag opererer de igen hvor modermærket sad - håber det bedste.
Jeg har også talt med min lillebror om at han får kigget kroppen efter da denne form åbenbart godt "kan lide" vores familie, ligeledes skal alle børnene være opmærksomme så vi kan komme modersmærkerne på forkant.

Min bror.....

har idag fortalt mig at han også har fået fjernet et modermærke, nu håber vi bare at der ikke var noget i den, han får først besked om ca. 3 uger. Syntes slet ikke han har samme hudtype som jeg, men derfor kan han selvfølgelig godt få det. Jeg fik at vide at de i min nærmeste familie som har samme hudtype som jeg, skulle være ekstra opmærksomme på deres modermærker, så derfor tænkte jeg faktisk slet ikke på min storebror, det er nærmere min lillebror som har samme hudtype. Ved ikke om det er en lidt overset kræftform da den ofte "gemmer" sig på ryggen, i hovedbunden, mellem tæerne og deslignende steder.
Uden at være hysteriske tror jeg vi alle skal være lidt mere opmærksomme, og engang imellem få vores partner eller anden nærtstående til at kigge en efter på ryggen og de steder som er skjult for vores eget øje. På kræftens bekæmpelses hjemmeside er der ganske gode billeder af hvad det er man skal kigge efter.

Angst

Ja sommetider er jeg lige ved at tro jeg er lidt paraneua, når jeg kigger på modermærkerne på min krop. Bruger af og til en stor lup for at se at de ikke ser "forkerte" ud, og er bange for der alligevel er sluppet celler ud i kroppen, som nu bare er ved at formere sig. Min far døde af kræft og det er et forfærdeligt forløb når først det er forsent at gøre noget rent lægeligt.
Jeg har det godt og er for det meste rolig ved at lægerne siger jeg ikke skal være bange, men holde øje med modermærkerne.

Håber der er nogen som har lyst til at fortælle om erfaringer og tanker.

Efter anden operation kom nok den værste ventetid, også fordi at nu havde børnene fået det at vide, og de var mindst lige så ængstelige som jeg. Tror der gik ca. 10 dage og svaret var heldigvis positivt, lægerne mente de havde fået det hele med så nu var det kontrol i 5 år.
Den første kontrol var jeg til her i januar, syntes det var meget grænseoverskridende at en læge (godt nok kvindelig) men alligevel, skulle kigge på hver en millimeter af min hud over hele kroppen, mellem tæerne, mellem fingerne ja OVER ALT. Vi fik en snak om hvad jeg skulle holde øje med, for som de sagde at når huden har vist den kan lave kræftceller, kan den gøre det igen.
Tænkte her forleden at jeg  jo også har været heldig, for nogen dør af denne sygdom, sidst den kendte journalist Tøger Seidenfarden.
Vil gerne om jeg kan finde ord for alle de tanker og følelser som jævnligt "popper" op men det er svært.......

Hos lægen.

Når man er single og bor alene er det godt at have gode venner. Sidste sommer var vi ved stranden og det skal siges at jeg nok er det man kalder en soldyrker og en rigtig vandhund, så vi tog afsted så snart vejret bød sig. En dag sagde en af mine venner at det modermærke jeg havde på ryggen så noget mærkeligt ud, og jeg kunne jo af gode grunde ikke selv se det, først tog jeg det ikke alvorligt og slog det hen, men han blev ved indtil jeg sagde ja til at bestille en tid hos lægen.
Min praktiserende læge så kort på mit modermærke og skrev en henvisning til hudlægen hvor jeg fik en tid to dage efter. Hudlægen gjorde det samme, så kort på det og skrev en henvisning til plastikkirurisk afdeling i Vejle hvor jeg fik en tid tre dage efter, så det gik hurtigt, altsammen inden for en uge. I Vejle blev jeg opereret 2cm i dybden og 2 cm i diameter omkring modermærket - så var det væk. Mener der nu gik 10 dage inden jeg kunne få et svar. Jeg havde min gode ven med til kontrollen da jeg havde bange anelser om, at det ikke ville være positivt og det var det heller ikke. Der var fundet kræftceller så jeg skulle opereres igen denne gang 3 cm i dybden og 3 cm i diameter.

Fortsættelse følger og kommentarer og erfaringer modtages gerne.

Et liv med kræft.

Denne blog har jeg valgt skal handle om min kræftsygdom, som jeg fik konstateret sidste sommer. Jeg vil skrive om mine to operationer, tanker, angst, utryghed og hvad der ellers følger med. Der var nu også noget godt, og det var at jeg var forsikret gennem min pension og gennem min fagforening, så der kom en pæn sum ind på kontoen. Men det er lidt om hvad der følger.