Angst

Ja sommetider er jeg lige ved at tro jeg er lidt paraneua, når jeg kigger på modermærkerne på min krop. Bruger af og til en stor lup for at se at de ikke ser "forkerte" ud, og er bange for der alligevel er sluppet celler ud i kroppen, som nu bare er ved at formere sig. Min far døde af kræft og det er et forfærdeligt forløb når først det er forsent at gøre noget rent lægeligt.
Jeg har det godt og er for det meste rolig ved at lægerne siger jeg ikke skal være bange, men holde øje med modermærkerne.

Håber der er nogen som har lyst til at fortælle om erfaringer og tanker.