Efter anden operation kom nok den værste ventetid, også fordi at nu havde børnene fået det at vide, og de var mindst lige så ængstelige som jeg. Tror der gik ca. 10 dage og svaret var heldigvis positivt, lægerne mente de havde fået det hele med så nu var det kontrol i 5 år.
Den første kontrol var jeg til her i januar, syntes det var meget grænseoverskridende at en læge (godt nok kvindelig) men alligevel, skulle kigge på hver en millimeter af min hud over hele kroppen, mellem tæerne, mellem fingerne ja OVER ALT. Vi fik en snak om hvad jeg skulle holde øje med, for som de sagde at når huden har vist den kan lave kræftceller, kan den gøre det igen.
Tænkte her forleden at jeg  jo også har været heldig, for nogen dør af denne sygdom, sidst den kendte journalist Tøger Seidenfarden.
Vil gerne om jeg kan finde ord for alle de tanker og følelser som jævnligt "popper" op men det er svært.......